Er der gået leverpostej i kommunikationen?
Kreativ filmproduktion med nordjysk sjæl
Er der gået leverpostej i kommunikationen?
Kreativ filmproduktion med nordjysk sjæl
Det laver vi
Fårup ønskede sig at udvide deres meet n' greet-events, nu hvor youtuberne alligevel havde taget turen her til Nordjylland 🎉🌳
Derfor spurgte idémaskinerne i Fårup, Emil Kondrup og jeg, om vi ville være med til at udvikle et talk-show-format.
Vi har lavet 18 shows de seneste tre år, og det er en fornøjelse at høre og se både børn og voksne grine af vores dumme idéer hver eneste gang 😊
Fårup Sommerland
/Picnic Panik
"Vi vil gerne gøre noget andet i år..." 💚
Direktøren for håndboldklubben, Rasmus Mølgaard, sagde sætningen, da han spurgte, om Emil Kondrup og jeg kunne være klar på at lave en anderledes præsentation af sæsonens trup for sponsorer 🎥
Og jeg ELSKER dén sætning
Vi lavede en (synes vi) grineren introvideo med Emil, der tror, han skal være med på holdet.
Grafiske præsentationer af alle spillere.
Tilpassede mini-interviews med alle spillere (med de værste historier fra omklædningsrummet frasorteret 😅)
Og popcorn 🍿
Elitesport Vendsyssel
/Spillerpræsentation
Michael Guldbrandt,
nordjysk filmfætter


Hos Fint Nok Film hjælper jeg dig hele vejen fra den første idé til den færdige produktion.
Uanset om du skal bruge indhold til sociale medier, en reklamekampagne eller noget helt tredje.
Jeg hjælper blandt andet med
-
Korte videoer til sociale medier (Reels, Shorts og TikTok)
-
Serier og enkeltstående indhold til eksempelvis YouTube
-
Idéudvikling, strategi, manuskript og casting
-
Optagelse, redigering og udgivelse
-
TV og podcast
Jeg vil rigtig gerne arbejde sammen med modige virksomheder og mennesker.
Dem, der tør gøre tingene anderledes og skille sig ud.
Og dem, der har selvironi nok til at tage lidt pis på sig selv i ny og næ.
For jeg tror på, at når man tør give noget af sig selv, får man det mange gange igen.
Når vi sammen har fundet frem til dit formål og den historie, du gerne vil fortælle, samler jeg det rette hold fra mit netværk og skræddersyr produktionen til opgaven.
Mit netværk rummer lidt af hvert. Fra skuespillere og musikere til tømrere og Jens nede fra Brugsen. Kort sagt: De mennesker og kompetencer, der skal til for at fortælle din historie bedst muligt.
Og hvem er jeg så?
Jo, jeg er (sagt på nordjysk) sådan okay hyggelig at være sammen med (flink fyr), ik' en pralrøw (forholdsvis ydmyg) og har fint nok styr på det, jeg laver (uddannet og med masser af erfaring).
Jeg håber at høre fra dig, hvis du har lyst til at lave kommunikation og markedsføring, der tør være lidt anderledes.
Kadohae'!
(Kan du have det godt!)
DEN NORDJYSKE KVALITETSSKALA:
Kontakt